Business.dk og Kim Kliver om hvidvaskning af penge og Bandidos MC

På internetavisen Business.dk kunne man Søndag d 24/01-10, og sikkert stadig i dag, læse om hvordan myndighederne nu intensiverer jagten på de medlemmer af bla. Bandidos Mc, der ejer en eller flere virksomheder. Man skulle tro at man i Danmark, skulle have en nogenlunde underbygget sag, inden man får taletid i en 5 sider lang artikel på en netavis, der hører under en af Danmarks største aviser, nemlig Berlingske Tidende. Men det skal Kim Kliver fra NEC ikke. Han udtaler sig side op og side ned om penge fra bla. narko og prostitution, der bliver vasket hvide gennem ellers helt legale firmaer. Man kunne forestille sig at hvis der fandtes eksempler på dette i det virkelige liv, og ikke blot inde i Kim Klivers hoved, ville Han højst sandsynligt ikke tøve med at udlevere navne samt billeder på de dømte, da der andre steder i artiklen flittigt bliver bragt både navne og billeder af erhvervsdrivende, der kun adskiller sig fra andre erhvervsdrivende ved at være medlem af en motorcykel klub. Men Han udleverer ikke navne og billeder på medlemmer af Bandidos Mc, der er dømt for hvidvaskning af penge i deres legale firmaer, for DE FINDES SIMPELTEN IKKE!

Det kan undre at man, efter i flere år at have jagtet folk fra klub miljøet fordi de ikke havde arbejde, nu jagter dem fordi De har startet virksomhed. Er det fordi Man mener, at Vi ikke har ret til andet end et job nederst i samfundet? Er det fordi Man mener at Vi skal fratages vores ting, så det for enhver pris bliver så lidt attraktivt som muligt at være med i en motorcykelklub? Også selvom langt de fleste medlemmer af Bandidos Mc, der driver egen virksomhed, driver den fuldstændig efter bogen. Og når Vi skriver langt de fleste, er det jo fordi at Vi selvklart ikke kan sige at ALLE driver deres virksomhed helt efter bogen, ligesom det ikke er ALLE ude i samfundet der gør det.

Vi beder ikke om særbehandling, men ens behandling af den danske befolkning, ville klæde dels Kim Kliver og dels Business.dk.

Marts, 2010