Rockerdebatten

Danmark en politistat? Et hvor myndighederne har ubegrænset adgang til at kontrollere borgernes privatliv, hvor politiet kan anholde efter forgodtbefindende, og retsplejen er hemmelig, og de mistænkte intet kan få at vide om deres sag. Det lyder som en bizar fremtidsdrøm fostret i en paranoikers feberhede fantasi, og er da også langt fra en realitet, men en advarsel formuleret af en af dansk strafferets mest respekterede eksperter, Professor Vagn Greve Dekan ved Københavns universitets juridiske fakultet.

I de seneste 10 år har skiftende regeringer gang på gang indskrænket borgernes rettigheder ved at henvise til kampen mod rockerne, terrorismen, narkotika, vold og hvidvask af penge uden at det er dokumenteret at indgrebet mindsker kriminaliteten. Hvis vi ikke stopper op og tænker os om, ender vi i en politistat, mener strafferetsprofessor Vagn Greve.

Retssikkerhed
Danmark en politistat? Et hvor myndighederne har ubegrænset adgang til at kontrollere borgernes privatliv, hvor politiet kan anholde efter forgodtbefindende, og retsplejen er hemmelig, og de mistænkte intet kan få at vide om deres sag. Det lyder som en bizar fremtidsdrøm fostret i en paranoikers feberhede fantasi, og er da også langt fra en realitet, men en advarsel formuleret af en af dansk strafferets mest respekterede eksperter, Professor Vagn Greve Dekan ved Københavns universitets juridiske fakultet. I artiklen >>Får eller ulve?<< har Vagn Greve samlet en lang række eksempler fra de sidste 15 års hastigt voksende antal stramninger af straffeloven og indgreb i borgernes rettigheder. Lagt sammen tegner de et billede af et samfund, som gang på gang ofre respekten for det enkelte menneskes frihed og værdighed af hensyn til statsmagtens beføjelser.

>>Vi lever ikke en politistat, men vi bevæger os væk fra den borgerlige retsstat og hen imod politistaten. Det bekymrende er ikke situationen, som den ser ud nu, men tendensen. Jeg er ikke i tvivl om, at vi vil havne i en politistat, hvis vi ikke stopper op og tænker os om. Og det er jo ikke så sært, når hensynet til politiets effektivitet bliver det alt afgørende politiske argument frem for hensynet til borgernes retssikkerhed og rettigheder,<< siger Vagn Greve. Der er tale om en udvikling, som har præget store dele af den vestlige verden i de seneste 15-20 år, men som accelerer voldsomt i Danmark siden midten af 1990’erne og især i de sidste år, hvor Justitsministeriet under Lene Espersen (K) embedsførelse har gennemført talrige stramninger af straffeloven, øget politiets efterforsknings muligheder og skærpet sanktionerne i fængslerne med hidtil uset hast.

>>Det her er ikke et spørgsmål om partipolitik. Den borgerlige regering har ikke lavet en kovending i forhold til det tidligere. Det er en generel tendens, som den tidligere regering eller formentlig især socialdemokratiet også var en del af. Man ser det i udlandet uanset partifarve, så det er generelle udviklingstendenser i hele den vestlige verden. Men det, der er karakteristisk i de senere år, er det meget store antal ændringer i retstilstanden. Mens straffeloven tidligere højest blev ændret en gang årligt, så har vi nu en stribe store principielle ændringer hvert år,<< siger Vagn Greve.

Uendelig spiral
Et eksempel på en lov som gennemføres på grund af populisme og folkestemninger, er ifølge Vagn Greve justitsministerens forslag til forbud mod omskæring af kvinder, hvor der blev henvist til, at omskæring var et problem blandt somaliske flygtninge i Danmark.

>>Halvanden måned forinden havde medierne konstateret, at der ikke var et eneste eksempel på, at somaliske piger var blevet omskåret i de senere år. Længere væk kan man ikke bevæge sig fra rationalismen. At høre eksperter og berørte institutioner handler jo ikke om at overlade magten til disse, men at finde det bedste og bredest mulige grundlag at lovgive på. Det er ikke, som hævdet af politikere, udtryk for, at eksperter skal afgøre, om man skal have et, to eller tre år for voldtægt. Men før man ændrer noget, så må man se på hvad argumentet for den nuværende retstilstand er. Og det sker ikke længere. Konsekvensen på strafudmålingen er, at vi ser en spiral, der bare kører op og op – uden at der bliver stillet spørgsmål ved, om det er den mest effektive måde at bekæmpe kriminalitet på,<< siger Vagn Greve.

Afløseren for den rationelle begrundelse er >>signalet<<. Ifølge Vagn Greve er det i dag tilstrækkelig grund for politikerne til at straffe hårdere, at man vil markere sin afsky og afstandstagen til en type forbrydelse.

>>Politikerne ser ikke lovtiltag og ændringer som redskaber til at forebygge kriminalitet, men som signaler til befolkningen om handlekraft og styrke. Jeg tror bestemt ikke, at der findes en eneste dansk politiker, som bevidst vil indskrænke menneskerettighederne, men det er resultatet, når de blot koncentrerer sig om den øjeblikkelige signalværdi. Dette ord bruges hele tiden, men det signal, man sender, er et signal om, at jeg som politiker ikke kan lide den og den gruppe i samfundet. Signaler er interessante, hvis man tænker på at blive genvalgt. De er ikke udtryk for en vilje til at se på, hvordan vi får et bedre samfund med mindre kriminalitet. Der er man nødt til at se på, hvad der virker, og hvad der hjælper, og det er altså ikke højere straffe,<< siger han.

Alle har rettigheder
Det andet fundamentale angreb på retsstatens grundprincipper er, at alle mennesker har rettigheder i samfundet – også forbryderne.

>>Alle mennesker skal behandles med respekt. Det er kernen i et retssamfund og selve essensen af menneskerettighederne, at alle samfundets borgere har rettigheder – og det gælder også fanger, rockere, voldtægtsmænd, terrorrister – selv Saddam Hussein har menneskerettigheder. I dag definerer man nogle grupper i samfundet, som man ikke kan lide: rockere, terrorrister, narkomaner, kriminelle. Det er det, man kan kalde moralske panikker, hvor man koncentrerer angsten, vreden og afskyen omkring enkelte grupper, som man så fratager rettigheder, og hvor det er ligegyldigt, hvad man gør med dem. Det er en opfattelse af medmennesket, som fører til, at man ikke behøver at stoppe op og overveje, hvad det er man gør ved dem – en opfattelse som vi kender fra totalitære regimer,<< siger han.

I stedet for at finde ud af, hvordan man forhindrer flere voldtægter, så hæver man straffen for voldtægt, og lader ifølge Vagn Greve det være nok.

>>Man siger: Vi kan ikke lide voldtægtsmænd. Altså skal vi straffe dem hårdere. I stedet for at sige: Vi kan ikke lide voldtægt og dernæst spørge: Hvad er den relevante og mest effektive måde at forhindre voldtægt på i fremtiden? Hvis man stiller det spørgsmål, vil man få mulighed for at træffe en rationel beslutning og komme frem til, hvilke midler man skal bruge for at få færre ofre. Færre ofre er det samme som færre voldtægter. Og det er jo det, der er vores mål. Effektivitet måles ikke i antallet af anholdelser og dømte, men på hvor mange voldtægter, vi får forhindret. Der er ingen af os, der kan lide voldtægt eller andre modbydelige former for kriminalitet, men det er jo ikke det samme som, at det er rationelt som statsmagt at fare ud og sige: Det kan vi ikke lide, så derfor skærper vi straffene. Der bliver ikke færre voldtægter af den grund,<< siger han.

Befolkningens retsfølelse
Når politikerne gennemfører stramninger af straffeloven henviser de ofte til to ting: Befolkningen retsfølelse og at længere straffe får forbryderne væk fra gaden. Vagn Greve mener ikke, at nogen af argumenterne er brugbare, hvis man skal bekæmpe kriminaliteten.

>>Ja, de kommer måske væk fra gaden i lidt længere tid, men de kommer tilbage som værre mennesker og mere forhærdede kriminelle. Selvfølgelig skal vi straffe dem, og man gør også noget i fængslerne allerede nu, hvor man lærer disse mennesker at håndtere konflikter. Det er en måde at bruge fængselsperioden rationelt på, så de personer der kommer ud begår mindre kriminalitet. Jeg går ikke ind for at afskaffe vores straffelovgivning, for det vil føre til et forfærdeligt samfund, men hvis man halverede de nuværende straffe, ville man få langt mindre menneskelig lidelse i samfundet. Vi ville ikke få flere kriminelle handlinger, og vi ville frigøre en bunke ressourcer til behandling og til at styrke politiets opklaring, så det virker afskrækkende. Ved at forhøje straffene og invistere pengene i fængselssystemet nedbringer man ikke kriminalitet. Tværtimod viser alle undersøgelser, at det får den til at stige lidt – ikke særlig meget, men lidt. Og det er sløseri med statens penge, for vi er alle interesseret i at få et ordentligt samfund med mindre kriminalitet, og det får vi ikke,<< siger han.

Befolkningens retsfølelse er heller ikke et brugbart argument for ansvarlige politikere, som vil mindske kriminaliteten, mener Greve.

>>Når man bliver udsat for en forbrydelse, bliver man vred og vil have, at det går ud over dem, der har gjort det. Det er en naturlig reaktion, men politikere er nu ikke sat i verden for at få folks umiddelbare spontane primitive reaktioner ført ud i livet. De er sat i verden for at skabe et bedre samfund, og det gør vi ikke ved at slå på tæven i det øjeblik, der er en, der har klemt os i en rundkørsel eller lavet indbrud hos os. Det gør vi ved at prøve på at ændre samfundet, så der ikke bliver begået så meget kriminalitet,<< siger han.

Kafkaske tilstande
En ting er forhøjelse af strafferammer, en anden er de indgreb, hvor man opgiver at give folk indsigt, hvor man opgiver at give folk indsigt i dele af deres egen straffesag eller tillader, at myndighederne foretager strafsanktioner uden at skulle begrunde det. I 2002 gav regeringen fængslerne lov til at flytte såkaldt negativt stærke fanger fra et åbent til lukket fængsel eller udelukke dem fra fællesskab og gårdture uden, at de kan få at vide, hvad årsagen er.

>>Det er jo kafkask, når borgerne ikke ved, hvad de skal forsvare sig imod. Rockerloven har et lignende element, hvor forsvarerne forbydes fuld indsigt i det materiale, deres klienter, skal dømmes på af hensyn til vidnerne, som så får fuld anonymitet. Og den lov er ikke begrænset til rockerne, men kan ramme alle borgere. Det er et generelt indgreb, hvor politikerne bruger en gruppe, som er oppe i tiden, og som vi ikke kan lide, til at indskrænke de rettigheder, som er hårdt tilkæmpet gennem 200 år, og som er skabt for at garantere, at borgerne ikke bliver udsat for overgreb – ikke bare fra medborgere, men også fra statsmagtens side,<< siger han.

Nogle vil måske beskylde Vagn Greve for at lade stå til og give op overfor nutidens grove kriminalitetsformer i sin trang til at beskytte den borgerlige retsstat og alle de rettigheder, den giver sine indbyggere. Men selv om Vagn Greve er kritisk over for de mange indgreb, så er han ikke modstander af indgreb i sig selv.

>>Jeg er ikke modstander af at vi har et effektivt politi. Tværtimod. Jeg har igen og igen sagt, at hvis man er ude på at afholde folk fra at begå kriminalitet, så skal vi ikke skærpe fængselsstraffens længde, men skærpe mulighederne for opklaring, det vil sige give flere ressourcer til politiet. Folk afstår ikke fra kriminalitet på grund af straffens længde. De afstår, hvis de ved de bliver krævet til regnskab. Den effektive bekæmpelse af terrorisme kan kun opnås gennem et tæt samarbejde mellem efterretningstjenesterne i forskellige lande, men vi må gøre os klart, hvor langt vi er villige til at gå i kriminalitetsbekæmpelse,<< siger han.

Ude på overdrevet
Reglerne om konfiskation i forbindelse med besiddelse af narkotika er et af de områder, hvor dansk ret ifølge Vagn Greve har bevæget sig langt ud på overdrevet, hvor indgrebet ikke står rimeligt forhold til forbrydelsen. Østre Landsret konfiskerede således i 2002 en ejerlejlighed købt i 1993 for en udbetaling på 41.000 kroner, selv om anklagemyndigheden ikke kunnet godtgøre at pengene stammede fra narkohandel.

>>Der er hjemmel til at konfiskere alt, hvad en person ejer, hvis han tages med et par gram hash i lommen, selv om anklagemyndigheden ikke kan bevise, at hans lejlighed eller formue stammer fra narkohandel. Hvis han ikke kan redegøre for, hvordan han har fået råd til lejligheden, eller hvor han har fået råd til lejligheden, eller hvor han har sine penge fra, så kan den konfiskeres. Og på samme måde kan man konfiskere penge hos mennesker, der ikke er kriminelle, men som er gift med en kriminel, selv om man ikke kan bevise, at pengene stammer fra den kriminelle. Det er jo helt ude af proportioner,<< siger Vagn Greve.

Når man ser indgrebene isoleret, så forekommer mange af dem minimale, og ofte helt uvedkommende for hr. og fru. Jensen, og Vagn Greve medgiver, at man kan pille enkelte ting ud og betegne dem som bagateller.

>>Man kan spørge, om det betyder så meget med forslaget om at forbyde lommeknive eller at forbyde folk at færdes på havne, som skal spærres af på grund af terrorrisiko. Og det er da bitte små ting at gå med lommekniv eller gå aftentur på havnen, men det er alle disse småting, som skaber et mønster, der entydigt peger i retning af en overvågningsstat. En stat, hvor man tilsidesætter alt det, som er de fundamentale klassiske borgerlige rettigheder, værdier, som vi har brugt mere end 200 år på at rodfæste og tilkæmpe os som borgere, og som vi alt for letsindigt er ved at smide ud. Og så må man sige, at det er barokt og paradoksalt, at det er borgerlige regeringer, som vores egen og George Bush i USA, som er ved at underminere selve fundamentet i den borgerlige retsstat,<< siger Vagn Greve.

Jyllands-Posten – Indblik – Søndag den 10.oktober 2004 - Af Jesper Stein Larsen